Produktefterligninger

Det er i dag muligt at få et nyt produkt lovmæssigt designbeskyttet gennem en offentlig registrering.

Selv om man ikke har en sådan designbeskyttelse, har man stadig gode muligheder for at forhindre, at andre plagierer det nye succesfulde produkt, man selv har skabt og sat på markedet. Det sker gennem den brede beskyttelse i Markedsføringslovens § 1, og der er talrige eksempler på, at domstolene har stoppet sådanne plagiater og tilkendt den forurettede en passende erstatning.

Advokatfirmaet Vingaardshus har ofte mødt ved domstolene i sådanne sager, hvor intet er sort/hvidt, men kræver en konkret bedømmelse af hele hændelsesforløbet: Hvad har den ene virksomhed investeret i tid og penge til sit nye produkt – og har den anden virksomhed overhovedet foretaget en selvstændig indsats eller blot ”snyltet” på den goodwill, som det oprindelige produkt har opnået i markedet?
 

Ultimate Web